Start
Introduktion
Kort
Specialtilbud
Menutilbud
Menukort
Frokostspecialiteter
40 personers menutilbud
Rio Bravo Pub
Rio Bravo forliget
Mortens aften 2011
Julebord 2011

NYHED BURGER

logo.gif (4925 bytes)

 

Rio Bravo-forliget:
Sent om aftenen d. 22. oktober 1983 ringer Poul Schlüter til Rio Bravo for at komme i kontakt med Helge Dohrmann, Fremskridtspartiets daværende politiske leder, der i al magelighed nyder sin aftensmad.

Poul Schlüter, som på det tidspunkt var statsminister og leder af firkløverregeringen, var afhængig af Fremskridtspartiets tilslutning til den kommende lov om børnechecken på kr. 800,-, hvis ikke både finansloven for 1984 og firkløverregeringen skulle falde til jorden med et brag.

På forhånd havde han lavet en aftale med det Radikale Venstre, der betød, at han med Helge Dohrmanns tilkendegivelse fortsat kunne stå i spidsen for en borgerlig regering. Poul Schlüter og Helge Dohrmann mødtes den kommende formiddag og lavede det foreløbig eneste finanslovsforlig, der nogensinde er indgået mellem det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet.

Forliget er stadig den dag i dag notorisk kendt som Rio Bravo-forliget.

 

Western-klassiker:
Rio Bravo er også en af verdens bedste og mest elskede westerns.

John Wayne er sheriffen John Chance i grænsebyen Rio Bravo, der terroriseres af banditter. Da han arresterer en af bandens medlemmer for mord og nægter at slippe ham fri, belejrer banditterne fængslet, mens byens forskræmte borgere forskanser sig inden døre.

Da de ikke har i sinde at komme ham til undsætning, må han hente hjælp, men hvor kan han få det. Hos en drukkenbolt (Dean Martin), en ung knøs (Ricky Nelson), en gamling (Walter Brennan) og en kvinde (Angie Dickinson).

Den brogede flok forsvarer byens fængsel mod banditterne inden det store skuddrama. Men de må vente i spænding i det lille lokale, hvor der således bliver tid til vittige historier, drillerier og en enkelt sang eller to.

Filmen er instrueret af den rutinerede instruktør Howard Hawks, der også stod bag en anden John Wayne-klassiker "El Dorado".


 

Køkkenet har åbent:
Mandag - lørdag kl. 11:30-04:00 morgen
Søndag                 kl. 17:00-04:00 morgen

 

Restaurant RIO BRAVO, Vester Voldgade 86, 1552 København V, tlf.: 33 11 75 87

Ved bordbestilling via E-mail, SKAL det oplyses, hvis stegt flæsk ønskes.

E-mail: riobravo@hotmail.dk